tirsdag den 19. februar 2008

Den første tid i Maniitsoq






Jeg ankom til Grønland D. 10/3 2007, når man flyver til Grønland, er det mest normalt at man lander i Kagerlussuaq (Sdr.Strøm), temp. var -15, hvilket på denne tid, er meget moderat, jeg havde lidt ventetid, den brugte jeg bla. til at ringe til Maniitsoq, for at høre om vejret, var fint nok til at fly kunne lande, og det var der. Flyveturen tager ca. 40 min. og det er en tur henover indlandsis, og dybe og store fjorde, en pragtfuld tur, som bare nydes.
Efter ankomsten til Maniitsoq, blev jeg vist rundt i byen, og senere på min nye arbejdsplads. De første dage skulle jeg bo på Hotel Maniitsoq, indtil mine møbler osv. ankom til byen. Fra hotellet havde jeg udsigt nedover havnen, og kunne følge med i den aktivitet, der er på en havn. Den flg. dag skulle jeg så ud at se på min første lejlighed, jeg havde på forhånd fået stillet to lejligheder til rådighed, jeg skulle så vælge hvilken jeg ville have. Den jeg valgte, var en hyggelig men lille lejlighed, faktisk så lille at jeg kunne støvsuge under min seng, fra stuen. Mit første indtryk, var at jeg syntes ar der var meget sne, men der fik jeg at vide, at det ikke var sandt, hvilket jeg senere (2008), måtte sande var rigtig.

Ingen kommentarer: