søndag den 29. juni 2008

Konfirmation i Maniitsoq


Konfirmation er altid en stor ting for Konfirmandterne, også her i Grønland. Jeg syntes bare at der bliver gjort lidt mere ud af det her. Det er somom, det bliver taget en lille smugle mere højtidligt, som en milpæl, i de unges, vidre liv. Denne dag skulle min Mestersvend, Oluf Lyberth, have sin datter konfirmeret, og så var det bare med at være der, og det er så blevet til et indlæg på min hjemmeside. Stort tillykke med dagen til Konfirmandtinden, og hele hendes familie, håber de får en dejlig dag. Tillykke

tirsdag den 24. juni 2008

Turen rundt på kysten - Sisimiut


Min tur rundt på kysten, startede i Sisimiut, som er Grønland næststørste by. Her er det Bagermester Ole, der står for den daglige drift. Bageriet i Sisimiut er det eneste bageri i Pisiffik, hvor bageri og butik ligger i samme bygning, og det er en stor fordel, det spare en masse tid på, at pakke brødet, og transport. Det var nogle hyggelige dage, sammen med Ole og hans personale, jeg var med rundt og se de andre butikker som de levere til. Sisimiut er en meget smuk by, men de dage jeg var der, var det så som så med det gode vejr, den sidste dag jeg var der, blev det dog lidt bedre. Sisimiut er den sydligste by, hvor det er tilladt at have slædehunde, som noget nyt, er man ved at ekspermenter med heste. I Sisimiut, har de lige indviet, et nyt kulturhus, det ligger ned til en sø. I Sisimiut, ligger Grønland eneste privat bager, så Ole og hans mandskab er ikke helt alene. Som noget helt specialt, så er der også et friluftbad, ja det passer, i Grønland.

Turen rundt på kysten - Nuuk

Efter et lille ophold, i Maniitsoq, gik turen til Grønland Hovedstad Nuuk. Her er det Bagermester Jan, der står for driften af Pisiffik største bageri. Her bliver der lavet brød fra kl. 22.00 og så til om eftermiddagen, og det er ikke småting der bliver kørt gennem deres ovne, de har mange private kunder, og brødet skal være tidligt færdigt, for at det kan blive pakket, de begynder at køre brød ud allerede kl. o4.30, og der er meget der skal køres med. Bageriet ligger ca. 300 m. fra Pisiffik, så alt brødet til den store butik skal også køres, det bliver til mange km. i løbet af en dag.
Nuuk er en god blanding af nyt og gammelt, noget af det nye, er et kulturhus, som bla. rummer en Biograf, spisested, koncertsal, m.m. Den gamle bydel ligger nede ved havnen, og er meget smuk, men selv her er der kommet nyt til, nemlig Grønland svar på Den lille havfrue, her hedder den blot Havets Moder.

onsdag den 18. juni 2008

Turen rundt på kysten - Turen til Qaqortoq


En gang imellem, kan en aflysning, blive vendt til noget godt. Dette skete for Erling Olsen og undertengnet. Da vi ankom til Narsarsuaq fra Nuuk, for at rejse vidre til Qaqortoq, fik vi at vide at den helikopter, vi skulle med, havde problemer. Gode råd var dyre, men Erling Olsen er en berejst mand i Grønland, gennem hans job i Pisiffik. Han fik en aftale istand med et par friske fyre, som er medejer af Hotellet i Qaqortoq, og det var det hotel vi skulle være på. De havde allerede hørt at der var problemer med helikopteren, så de havde sendt bud efter deres "lille båd", det er en båd, der kan sejle med turister, ca. 15 stk. så en lille båd???. Det var en pragtfuld tur, gennem masse af drivis, forbi en af de andre byer der ligger i Sydgrønland, Narsaq, og et udsædvanligt "toiletbesøg", toilettet var på ca. 25 - 30 kvm, en oplevelse for livet. En stor tak til de 2 gutter fra det dejlige og tiptop hyggelige hotel.

Turen rundt på kysten - Qaqortoq


Her i Grønland, og som så mange andre steder i verden, så er der steder, byer, seværdigheder, som kræver mange billeder, for at vise hvor smukt der er netop lige her, således er det også med Qaqortoq. Byen ligger i Sydgrønland, og er en perle af en by. Byen er special ved at den er bygget op af et fjeld, og det område den ligger i, er et eventyr for sejlere, og så har byen noget så udsædvanligt som et springvand, en elv der går lige gennem byen, og det er en laksene bruger for at komme længere op. I Qaqortoq er det Samo der er Bagermester, og hans bageri ligger i en bygning i den gamle bydel, tæt på springvandet. Jeg håber ikke det er sidste gang jeg skal besøge den by.

tirsdag den 17. juni 2008

Turen rundt på kysten - Aasiaat




Så var turen kommet til Aasiaat, og det var lidt specialt. Det var i Aasiaat, at jeg for første gang kom til Grønland, jeg var Bagermester her, fra Januar 1994 til August 1996, 2½år som min datter og jeg aldrig glemmer, det hedder sig, har man først en gang fået Grønland ind under huden, så bliver den der, og det passer også i mit tilfælde. Aasiaat tog imod på bedste vis, jeg landede i høj solskin, og ikke en vind der rørte sig. Jeg blev modtaget med åbne arme af de der kunne huske mig, og alle spurgte "hvordan går det med Tanja" eller "hvad laver Tanja" Tanja er min datter, det var dejligt. I bageriet, var modtagelsen lige så varm, her er det Janus der er Bagermester, ham kender jeg fra den gang, og så var der Abel, som også var der dengang. Aasiaat havde ikke forandret sig så meget, jeg kunne hurtigt finde rundt, og tage nogle billeder, og der er flere herfra, end fra de andre byer, men det har sin naturlige årsag.